Tilberedning:
- Giv fuldkornrisen et opkog i 500 ml vand, og kog den mør ved middel varme i ca. 20 minutter. Hæld vandet fra, og lad risen dryppe godt af. Skræl de søde kartofler, skær dem i tern på ca. 2×2 cm, og kog dem i 5-7 minutter i kogende vand, der er tilsat salt. Lad dem dryppe godt af, og steg dem i varm olivenolie. Vend dem flere gange. Smag til, og tilsæt sortkommen og ahornsirup.
- Skyl kidneybønnerne og kikærterne under rindende koldt vand, og lad dem dryppe af. Skyl peberfrugterne, og skær dem i tern. Skær agurkerne i tynde skiver på langs. Halvér avocadoerne, fjern kernerne, tag frugtkødet ud med en ske, og purer det fint med halvdelen af limesaften, salt og peber.
- Skær tomaterne i meget små tern. Pil løget, og skær det i små tern. Fjern kernerne fra chilien, og hak den fint. Bland ingredienserne med resten af limesaften, smag til, og tilsæt groft plukket koriander eller persille. Anret alle ingredienser ved siden af hinanden i skåle. Garner med tortillachips.
Tip: Der kan tilføjes flere ting til bowlen, fx majs, creme fraiche, stegt kylling, tofu, rejer eller oksekød.